Kære læser
Sommeren er over os, og med Biosfære Sommerkalenderen er der rig mulighed for at komme ud og opleve Møn UNESCO Biosfæreområde. For børn og deres voksne er der nu en eventyrlig måde at udforske området på: I appen Natureventyr finder du et helt nyt biosfære-eventyr, der inviterer jer med ud i landskabet og ind i fortællingens verden.
Er du mere til at lytte, kan du glæde dig over to spritnye podcastserier: Æblets Univers, der tager udgangspunkt i æbletræerne langs Camønoen, og MØNumental, som kaster lyd over Møns magi med fortællinger om natur, myter og menneskers liv og længsler.
Fra vandsiden var Stege Nor med, da Danmark plantede ålegræs den 15. juni – et vigtigt skridt for havmiljøet og biodiversiteten.
Du har måske også allerede lagt mærke til vores nye HARMØNI-kampagne 2025, der med sloganet Love Møn – Protect Møn inviterer alle til at være med til at passe på vores unikke natur..
Og sidst – men bestemt ikke mindst – vil vi sende et stort tillykke til den nystiftede Møn Biosfæreforening, som fremover bliver et vigtigt samlingspunkt for engagement og fællesskab i biosfæreområdet.
Som altid kan du følge os på Facebook og Instagram, hvor vi løbende deler nyheder, aktiviteter og oplevelser fra Biosfæreområdet!
Sommerhilsener fra Biosfæresekretariatet