Hvad er et stenrev?
Et stenrev er en samling af større sten på havbunden. De har en størrelse så det ikke flyttes af bølger og strøm. Mange naturlige stenrev i de danske kystvande er igennem de seneste 100 år blevet kraftigt reduceret eller helt fjernet som følge af stenfiskeri. Store mængder sten blev gravet op fra havbunden for at bruge som materiale til havnebyggeri, bygninger, kystsikring, forsvars- eller vejanlæg. Med denne udnyttelse af sten som en ressource, blev værdifulde levesteder for planter og dyr ødelagt. Det vurderes at der i Danmark er fjernet stenrev svarende til omkring 7.700 fodboldbaner med sten igennem tiden. Så der er tale om tab af leveområder i stor skala. Det er velkendt, at huledannende stenrev giver skjul til fisk. Derfor kan stenrev skabe rammerne for at øge overlevelsen af småfisk og yngel, og derved bidrage til en større bestand af fisk, herunder torsk der i området er i massiv tilbagegang. Stenene tilbyder også en hård overflade, som tang (makroalger) og muslinger kan hæfte sig på. Muslinger kan igen tjene som føde for bl.a. de store dykænder, og fiskene omkring stenrevet kan tjene som føde for marsvinebestanden, som er truet i Østersøen. På den måde kan mange dyr og planter få glæde af det nye stenrev. I dag genetableres stenrev for at genskabe tabt natur og styrke biodiversiteten. En sideeffekt kan være at stenrev ved at bryde bølgerne på havbunden kan nedsætte erosion af kysterne.
Hvorfor er stenrev vigtige?
Stenrev er havets oaser, og de er blandt de mest produktive og artsrige miljøer, fordi de:
o Tilbyder en hård overflade, hvor dyr og planter kan hæfte sig.
o Giver mulighed for skjul og opholdssteder, som mange arter er tilpasset til.
o Understøtter vækst af flerårige makroalger (tang) og andre fastsiddende organismer som blåmuslinger.
o Tilbyder ynglepladser og levesteder for både fisk og fiskeyngel, og smådyr som krebsdyr, snegle og børsteorme.
o Styrker de marine fødekæder herunder fisk, fugle og havpattedyr som torsk, edderfugl, stor skallesluger, sæler og marsvin.
Fakta om Mads Rev
Det genetablerede stenrev, Mads Rev, består af ca. 12.000 ton natursten, fordelt på 27 mindre stenbunker, der er udlagt ca. 400-600 meter fra kysten fordelt over et område på 500 x 500 meter.
Hver stenbunke er op til 50 meter lang og er opbygget af natursten i forskellige størrelser og lag, og udgør et huledannende rev med huler og sprækker og skaber et stabilt og varieret revmiljø.
I alt har Vordingborg Kommune tilladelse til at udlægge 25.000 m³ sten, hvoraf der i 2025 var projektmidler til lidt over 7.000 m³.
Monitorering af stenrevet
For at følge udviklingen på Mads Rev og dokumentere, hvordan økosystemet etablerer sig, gennemføres en løbende monitorering - hvilke dyr og planter indfinder sig?
Monitoreringen tager udgangspunkt i to udvalgte stenbunker – én tæt på kysten og én længere ude i projektområdet – så betydningen af blandt andet dybde og lysforhold kan følges over tid. Ved hjælp af undervandsfotos og video indsamlet af frivillige lokale dykkere samt optagelser fra undervandsdrone registreres ændringer i bundforhold, algevækst og dyreliv.
Materialet analyseres af forskere fra Aarhus Universitet med et AI-baseret værktøj, suppleret af biologer fra Danmarks Naturfredningsforening og Vordingborg Kommune. Undersøgelserne gennemføres to gange årligt over en årrække, da det kan tage 10 år eller længere, før et stenrev udvikler sig til et stabilt økosystem.
Forundersøgelsen bag stenrevet Mads Rev
Placeringen af stenrevet Mads Rev syd for Fanefjord Skov på Møn bygger på et grundigt forundersøgelsesarbejde, hvor forskere, frivillige og myndigheder har samarbejdet om at finde det sted, hvor et stenrev kan gøre størst mulig gavn for naturen.
Analyser gennemført af Aarhus Universitet har undersøgt bundforhold, sedimenter, vanddybde, strømforhold og historisk stenfiskeri i området. Resultaterne viser, at havbunden består af en stabil bund af ler og grus med spredte sten. Det er forhold, der gør området velegnet til etablering af et stenrev, som kan danne levesteder for tang, muslinger, fisk og andre marine arter. Samtidig dokumenterer historiske data, at der tidligere er opfisket mange sten i området, hvilket har reduceret de naturlige levesteder i havet.
Lokale frivillige fra Møn Sportsdykkerklub har været en uundværlig hjælp i forundersøgelsesarbejdet. Dykkerne har udlagt transekter og taget billeder af bundens sammensætning, som efterfølgende er blevet analyseret ved hjælp af digitale analyseværktøjer af forskere. Danmarks Naturfredningsforenings Lokalafdeling i Vordingborg har suppleret undersøgelserne med optagelser fra en undervandsdrone (ROV), der har givet et samlet billede af forholdene på havbunden.
Forundersøgelsen viser, at området har særligt gode naturforhold for etablering af et stenrev, som på sigt kan styrke biodiversiteten og bidrage til at genoprette tabte levesteder i havet. Samtidig giver placeringen gode muligheder for at bruge stenrevet som platform for formidling om havnatur og livet under overfladen.
Samarbejde
Udvikling og genetablering af stenrev i Vordingborg Kommune sker i et tæt og praksisnært samarbejde med lokale frivillige foreninger og Aarhus Universitet. Hver partner bidrager med unik viden, erfaring og kompetencer, som tilsammen styrker projektets kvalitet og forankring.
- Foreningen Møn Stenrev
- Aarhus Universitet, Institute for Eco Sience.
- Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Vordingborg
- Møn Sportsdykkerklub
- Møn Sportsfiskerforening
- Fonden Baltic Blue