Hvad er en fiskebørnehave?
Fiskebørnehaver – også kaldet Biohuts – er kunstige strukturer, der efterligner naturlige levesteder og skaber gode forhold for livet under vandet. En Biohut er et lille, kunstigt “hus” til havets yngel og består af et tråd-bur med en indre kerne af østersskaller. Biohuts skaber med sine forskelligartede overflader og mikrohabitater, skjul som små fisk, bunddyr og krebsdyr kan bruge til at gemme sig, spise og vokse i, uden at blive spist af større fisk.
En Biohut fungerer dermed som en lokal fiskebørnehave, som øger den biologiske aktivitet i havneområdet. De hænger under havnens bådebroer og skaber mindre ”undervandsbyer”, som ynglen kan svømme frem og tilbage imellem.
Hvorfor er fiskebørnehaver vigtige?
Fiskebørnehaverne skaber beskyttede levesteder i havne og kystområder og spiller en vigtig rolle for fiskeyngel og smådyr, fordi de:
Fakta om fiskebørnehaverne
I Klintholm Havn er der opsat i alt 50 Biohuts under udvalgte bådebroer. 25 er etableret som en del af projektet Supported by Nature, mens yderligere 25 er kommet til via donationer.
En Biohut består af tre sammenhængende trådbure, hvor det midterste er fyldt med østersskaller. Konstruktionen måler 80 x 50 x 36 cm og er ophængt cirka 0,5 meter under vandoverfladen.
Biohuts skaber skjul og beskyttelse for småfisk i den mest sårbare fase af deres liv. Dermed bidrager de til at styrke fiskebestandene og forbedre livet i havnen. Samtidig fungerer strukturen som levested for alger og små organismer, der gør Biohuts til en vigtig fødekilde i det lokale økosystem.
Fiskebørnehaverne som læringssted
Fiskebørnehaverne giver en unik mulighed for at opleve livet under havets overflade på nært hold. Fra broerne kan man se fiskebørnehaverne i vandet, når man kigger ud over brokanten. Når vandet er klart, kan man ofte observere livet omkring dem.
Det er også muligt at svømme en tur i det afgrænsede bassin; og med svømmebriller på kan man observere fiskebørnehaverne helt tæt på og opleve rejer, tangnåle, fiskeyngel og andre marine arter, som bruger strukturerne som skjule- og fødesøgningsområde.

Samspil med stenrevet
Småfisk, der vokser op i fiskebørnehaver, bliver stærkere og mere erfarne og flere kan nå en størrelse, hvor de kan nå ud fra havnen og ind i nærliggende strukturerede habitater, som fx stenrev, hvor de finder føde, skjule og opholdssteder. På den måde bidrager fiskebørnehaverne til at øge tilgangen af fiskeyngel og smådyr, som kan berige bestandene på stenrevene.
Samarbejde
Etablering af fiskebørnehaver i Vordingborg Kommune sker i et tæt og praksisnært samarbejde med lokale frivillige foreninger:
