Tusmørkeruter
Tusmørkeruter tager dig med på udflugt i områder, som er certificeret Dark Sky Park, fordi her er naturligt nattemørke og ingen lysforurening.
Tusmørkeruter tager dig med på udflugt i områder, som er certificeret Dark Sky Park, fordi her er naturligt nattemørke og ingen lysforurening.
Der ligger hvide sten langs med tusmørkeruterne, så kan du finde vej i tusmørket. Undgå at bruge kunstigt lys, når du går på ruterne, og lad dine øjne vænne sig til mørket. Helt naturligt mørke uden lysforurening, bortset fra når månen lyser, er meget intenst og dine sanser skærpes, når du går stille i tusmørket og kan komme tæt på dyrelivet.
Vi anbefaler at starte turen når solen går ned og tusmørket sænker sig. Husk varmt tøj, gode sko og eventuelt noget at sidde på.
Rigtig god tur!
Den første tusmørkerute er lagt ud på Nyord. Her kan du opleve fx flagermus, natugler og natsværmere, som viser sig som silhuetter i luften. Ræv, rådyr, mus og løbebiller bevæger sig rundt i området hele året. Du kan høre lydene fra dem. Natugler der tuder og skriger, ræve der hyler og gør, rådyr der gør som en hund, fugle der flyver hen over det åbne land, flyvende insekter. Når der ikke er skyer på himlen, kan du se mælkevejen, stjerner, stjerneskud, måne, planeter og satellitter.
På Nyords naturområde er der helt naturligt mørke uden lysforurening, bortset fra når månen lyser.