Navnet Biosfærehaven kom naturligt. Tre af forældrene deltog i Biosfære-ambassadørkurset i foråret 2025, og kunne se samspillet med biosfæremottoet: 'Vi tager lokalt ansvar for fællesskab, livskvalitet og vækst i samspil med naturen.'
Navnet 'Biosfærehaven' gav helt sig selv, siger Kenneth Jørgensen. Vi synes, det er en stærk reference til at Møn er et biosfæreområde. Det Biosfærehaven kan er jo netop at skabe fællesskab omkring natur, og vi synes det spiller lige ind i biosfæretanken.
Biosfærehaven rummer potentiale for samarbejde og inspiration på tværs. Haven er åben for andre institutioner, der ønsker at arbejde med naturen som læringsrum, og forældrebestyrelsen håber, at flere vil lade sig inspirere til lignende initiativer.
Vi stiller os meget gerne til rådighed, hvis andre vil i gang med noget lignende, fortæller Kenneth Jørgensen. Jo flere steder børn får mulighed for at opleve naturen tæt på, jo stærkere bliver deres forhold til den.