Sammen om pladsen på havet: Vindenergi, tang og sundere havmiljø

Publiceret 02-05-2025
Nyhed

Hvordan kan vi producere både energi og mad på havet – og samtidig forbedre havmiljøet? Ved eventet 'Vand i Balance' lørdag den 26. april 2025 fortalte seniorforsker Annette Bruhn om projektet ved vindmølleparken Danish Kriegers Flak, hvor forskere og virksomheder arbejder sammen om at afprøve nye modeller for, hvordan vi kan dele pladsen på havet.

Foredrag med Annette Bruhn, seniorforsker ved Aarhus Universitet

Ved eventet 'Vand i Balance' lørdag den 26. april 2025 fortalte seniorforsker Annette Bruhn fra Aarhus Universitet om projektet ved vindmølleparken Danish Kriegers Flak. Her arbejder forskere og virksomheder sammen om at afprøve nye modeller for, hvordan vi kan dele pladsen på havet med samtidig produktion af vindenergi, dyrkning af fødevarer og fokus på at forbedre miljøet.

Eventet var arrangeret af Møn UNESCO Biosfære i samarbejde med en række lokale ildsjæle som en del af den landsdækkende videnskabsfestival 'Forskningens Døgn'. Med fokus på havmiljø og biodiversitet i havet var formålet at skabe dialog gennem vidensdeling, debat og engagerende aktiviteter.

Der var fyldt godt op foran scenen, og inden foredraget for alvor gik i gang, spurgte Annette ud i forsamlingen, hvor mange der var lokale – og næsten alle hænder røg i vejret. Det lokale engagement var tydeligt.

 

Kamp om pladsen

Annette Bruhn fortalte, hvordan vi i Danmark skal finde plads til både vindenergi, fiskeri, skibstrafik og råstofudvinding – og samtidig beskytte havmiljøet. Vindenergien skal firedobles frem mod 2030, og samtidig skal vi (som en del af 'Den Grønne Trepart') reducere landbrugsarealet med 400.000 hektar og stadig kunne producere fødevarer. Men måske kan man slå flere fluer med ét smæk: nemlig ved at udnytte pladsen mellem havvindmøllerne til dyrkning af tang og muslinger.

Tang og muslinger optager næringsstoffer fra vandet – og når de høstes, fjerner man næringsstofferne fra havmiljøet. Når det dyrkes i vindmølleparker kan man opnå flere fordele: nemlig både produktion af fossilfri energi, bæredygtige fødevarer og et renere havmiljø.

Tang- og muslingeopdræt kan dæmpe havets bølger og ved kystnære placeringer medvirke til at beskytte kystmiljøet.

Udfordringer i flerfunktionel brug af havet

Men hvordan kan man helt konkret deles om pladsen uden at det skaber konflikter mellem de forskellige parter? Kan man gøre det på en måde, hvor det kan skabe fordele frem for konflikter? Hvis man deles om data, infrastruktur, både og mandskab kan alle måske opnå en bedre økonomi og et bedre klimaregnskab.

I WIN@sea-projektet arbejder forskere og virksomheder sammen om at afprøve forskellige løsningsmodeller for at gøre alle klogere på, hvordan vi kan deles om pladsen på havet. I vindmølleparken Danish Kriegers Flak ud for Møn har partnerne bygget et mini-anlæg til dyrkning af tang og muslinger og ser samtidig på, om produktionen kan forbedre havmiljøet og hvordan vindmøllernes fundamenter påvirker den lokale biodiversitet.

Ifølge Annette Bruhn er sikkerhed en af de vigtigste bekymringer: Kan tang- og muslingeproduktion skabe risiko for skader på vindmøller, kabler eller mandskab? Og kan man altid komme til møllerne, hvis der også er fødevareproduktion? Der rejses også spørgsmål om behov for ekstra uddannelse, og i en tid med øget geopolitisk usikkerhed nævnes også risiko for spionage og sabotage.

For fødevareproducenter handler det især om praktiske og økonomiske spørgsmål: Kan servicebådene holde øje med anlæggene og give hurtigere besked ved skader? Kan man få bedre adgang til vejrdata og hurtigere hjælp ved problemer? Omvendt er der bekymring for fødevaresikkerheden – kan miljøfremmede stoffer fra møllerne ende i tang og muslinger?

Placeringen i Østersøen medfører udfordringer for dyrkningen tang og muslinger. Østersøens vand er brakt – altså har et lavt saltindhold – og det har direkte indflydelse på vækstbetingelserne. Sukkertang, som ellers er den mest udbredte tangart i dyrkning, vokser markant langsommere her end i mere salte farvande som Kattegat. Til sammenligning kan der i Kattegat høstes op til 5 kg sukkertang per meter line, mens udbyttet i Østersøen typisk ligger på omkring 100 gram. Der vurderes fortsat at være potentiale, ved fx at arbejde med forskellige tangarter, der er bedre tilpasset brakvand.

Muslinger påvirkes ligeledes af det lavere saltindhold og bliver ikke så store. Men de mindre muslinger rummer stadig værdifuldt næringsindhold, der fx kan anvendes som en bæredygtig proteinkilde i dyrefoder.

Også når det gælder miljødata og biodiversitet, er billedet nuanceret. Mere aktivitet til havs kan lægge pres på naturen, men samtidig kan de kunstige rev omkring møllerne give nye levesteder til fisk og smådyr. Og hvis vi koncentrerer aktiviteterne visse steder, kan andre havområder måske få lov at ligge urørt.

De første erfaringer

Selvom projektet først afsluttes i 2026, har de første resultater fra Kriegers Flak allerede givet værdifuld viden.

Logistik og sikkerhed er et vigtigt fokusområde, hvor servicebådene, der i forvejen sejler ud til møllerne, nu også holder øje med tanganlægget. Tangproducenten får besked, hvis der er behov for tilsyn eller reparation – og det sparer både tid, brændstof og udgifter. Tangfarmeren har desuden adgang til opdaterede vejrudsigter, og reparationer bliver tænkt ind som en del af møllernes almindelige vedligehold. Det giver både en mere bæredygtig og økonomisk drift.

På biodiversitetssiden viser de foreløbige undersøgelser, at der allerede findes mange små muslinger og enkelte fisk ved de kunstige stenrev, mens tangarterne stadig er få. Det hænger blandt andet sammen med, at møllerne stadig er relativt nye, og økosystemerne omkring dem endnu ikke er fuldt etablerede. Forskellige undersøgelsesmetoder giver forskellige resultater, og derfor planlægges en ny undersøgelse i 2025 – blandt andet med fokus på torskebestanden, som man håber vender tilbage til området.

Når det gælder fødevareproduktion, viser målinger, at der er en stor naturlig tilvækst af blåmuslinger på stedet. Men tang og muslinger vokser langsomt i området på grund af den lave saltholdighed i Østersøen (under 10 promille). Det betyder også, at fjernelsen af næringsstoffer foreløbigt er lav. Spørgsmålet om fødevaresikkerhed er stadig under analyse.

Fakta om forskningsprojektet WIN@sea

  • WIN@sea skal udarbejde forslag til retningslinjer, som myndighederne fremover kan bruge i forbindelse med anlæg på havet.
  • Win@sea skal kortlægge dyre- og plantelivet på møller og erosionsbeskyttelse ved vindmøllerne på Kriegers Flak og sammenligne med dyre- og plantelivet på naturlige rev i området for at undersøge, hvordan havmøllerne påvirker biodiversiteten.
  • I projektet undersøges desuden, hvordan havmølleparken kan bruges som platform for måleudstyr, som kan bidrage med en bedre overvågning af havmiljøet. Det omfatter blandt andet målinger af strøm, bølger, saltholdighed og temperatur, men også udvikling af udstyr som kan tælle forekomsten af gopler som vandmænd og brandmænd.
  • WIN@sea formidles bredt blandt andet gennem udstilling og undervisning i Kattegatcentret, inddragelse af borgere i prøvefiskeri og ved deltagelse i events som Folkemødet og Naturmødet.
  • WIN@sea er en del af EU lighthouse projektet OLAMUR, som også handler om at kombinere havvindmølleparker med blandt andet fødevareproduktion i et såkaldt multi-use koncept.
  • Aktiviteterne foregår i perioden 2023-2026ved Skandinaviens største vindmøllepark Kriegers Flak, der ligger ca. 15-40 kilometer øst for Møn.
  • WIN@sea er støttet med ca. 18,5 millioner kroner. VELUX FONDEN støtter med 5 millioner kroner, AAGE V. JENSEN NATURFOND støtter aktiviteter relateret til biodiversitet og formidling med 2,5 millioner kroner og EU støtter med 11 millioner kroner via lighthouse projektet OLAMUR.
  • Projektets følgegruppe består af Søfartsstyrelsen, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet, Vordingborg Kommune, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, FOGA, North Sea Farmers (Holland), Tænketanken HAV, Green Power Denmark, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, HAVHØST, Center for Marin Naturgeopretning samt Center for Grøn Omstilling og Marin Økologi – og er åben for flere relevante interessenter.
  • Se mere på WIN@sea.com