Dagsommerfugle hjælper os med at måle naturens tilstand
Møn UNESCO Biosfære, Klintholm Gods og Danmarks Dagsommerfugle går sammen om at styrke viden om naturens tilstand i biosfæreområdet i et citizen science-projekt.
Projektet sætter fokus på monitering af dagsommerfugle på Østmøn. De fleste dagsommerfuglearter stiller høje krav til deres levesteder, og er følsomme overfor ændringer i omgivelserne. Derfor kan dagsommerfugle fungere som indikator for naturen tilstand - når sommerfuglene trives, er det et tegn på, at naturen har det godt.
Med projektet kobles lokal forankring, lodsejerengagement og national faglig ekspertise i et samarbejde, hvor frivillige borgere spiller en central rolle.