Et landskab i verdensklasse
Møns Klint og det bagvedliggende bakkelandskab Høje Møn er nu optaget på UNESCOs Verdensarvsliste som et globalt set enestående eksempel på istidens landskabsdannelse. Optagelsen på Verdensarvslisten markerer nemlig, at et sted er af betydning for hele menneskeheden.
Udnævnelsen anerkender på den måde Møns Klint og Høje Møn som et af verdens mest markante eksempler på, hvordan istidens kræfter har formet landskabet. Her blev lag af kridt skubbet op af isen og formet til dramatiske klinter, dale og bakker – i dag tilgængelige både for nysgerrige turister og international geologisk forskning. Den lette adgang til de geologiske lag gør området unikt i global sammenhæng.

