Meget passende blev prisoverrækkelsen holdt i den skønne natur i et af engområderne på Oremandsgård Gods, der er medvirkende til at netop August Hage er udpeget til at modtage prisen. Som tilskuere deltog også både køerne, der aktivt indgår i naturplejen og høgen fra oven.
Det er Vordingborg Kommunens Miljøråd, der har udvalgt vinderen på baggrund af indstillinger fra flere parter. Og August Hage og Oremandsgård Gods har markeret sig med en række større naturprojekter, der har til formål at genoprette naturen for både flora og fauna, herunder genslyngning af vandløb og vandhuller til padder og fugle.
Stort tillykke!