Indvielse af den første Tusmørkerute i Dark Sky Park Nyord
Mandag den 27. oktober blev mørket fejret på smukkeste vis, da omkring 80 gæster deltog i indvielsen af den første Tusmørkerute i Dark Sky Møn & Nyord. Aftenen bød på alt det, der kendetegner området – gyldent tusmørke, flyvende flagermus, måneskin over engene og en stjernehimmel, der foldede sig ud over landskabet.





