Kom til Forårsjævndøgn, Mørke og Musik

Publiceret 06-02-2025

Sæt allerede nu kryds i kalenderen og tag med og oplev en unik aften, hvor vi fejrer forårsjævndøgnet med mørkets magi og smuk musik i en af Møns mest stemningsfulde kirker, nemlig Fanefjord Kirke.

Fanefjord Kirke i tusmørke - fotograf Mette Juul Holmquist

Forårsjævndøgn med Mørke og Musik i Fanefjord Kirke

Dark Sky Møn og Nyord inviterer til en stemningsfuld aften i mørkets og musikkens tegn torsdag den 20. marts i Fanefjord Kirke. Arrangementet kombinerer fortællinger om nattemørket, en smuk tusmørkevandring og en stemningsfuld koncert i den historiske kirke.

Aftenen indledes med fortællinger om mørket, himlen og stjernerne ved præst Tina Preus Hansen og mørkeguide Kenneth Lau Rentius, der vil skabe en magisk stemning i kirkerummet, mens der serveres varm Ursuppe.

Herefter tager Naturguide Møn, Susanne Rosenild, deltagerne med på en stemningsfuld tusmørkevandring i det omkringliggende landskab. Undervejs vil hun dele sin viden om naturens forandringer i skumringstimen og betydningen af mørket for dyrelivet.

Når turen er slut, venter en kop varm kakao, inden aftenen afrundes med en smuk koncert i kirken med fløjtenist Chris Poole, der med sine melodier skaber en særlig atmosfære i det gamle kirkerum.

Program

18.00 – Fortællinger og varm Ursuppe i kirken ved præst Tina Preus Hansen og mørkeguide Kenneth Lau Rentius
19.00 – Tusmørkevandring med Naturguide Møn, Susanne Rosenild
19.30 – Varm kakao
19.35 – Koncert i kirken med fløjtenist Chris Poole
20.00 – Tak for i aften

Arrangementet er åbent for alle – børn over 6 år er velkomne.

Husk varmt tøj og gode sko!

Tid:
Torsdag den 20. marts fra kl. 18:00-20:00
Sted:
Fanefjord Kirke, Fanefjord Kirkevej 49, 4792 Askeby
Pris: 50 kr.
 Tilmelding er nødvendig og kan ske via mønhandel.dk fra 5. marts 2025