Et bredt lokalt engagement er en vigtig del af Møn UNESCO Biosfære. Derfor inviterer Sporløs Færd arbejdsgruppen og Møn UNESCO Biosfære nu til et informationsmøde om etableringen af en ny, uafhængig biosfæreforening.
Formålet med den nye forening er at styrke den lokale forankring og medejerskab i Møn Biosfæreområde. Foreningen skal være en uafhængig og åben platform, hvor borgere, erhvervsliv og foreninger kan mødes og arbejde sammen om projekter og initiativer, der fremmer biodiversitet, grøn omstilling, bæredygtig turisme og lokal udvikling – alt sammen i tråd med UNESCO’s biosfæreprincipper.
Mødet finder sted onsdag den 21. maj kl. 16.00–17.30 på Stege Gamle Rådhus, Storegade 39.