Frø PopUp i Middelalderhaven

Publiceret 23-04-2025

Lørdag den 10. maj kl. 10-13 inviterer Middelalderhaven i Stege til Frø PopUp – et grønt mødested for alle med interesse for planter, biodiversitet og historiske nytteplanter.

Planteliv, fællesskab og biodiversitet

Lørdag den 10. maj kl. 10–13 slår Middelalderhaven i Stege portene op til årets Frø PopUp – et levende marked og mødested for haveentusiaster, biodiversitetsnørder og alle med grønne fingre og spirende nysgerrighed.

Midt under det mægtige kirketårn i Stege ligger denne unikke haveperle, hvor frivillige ildsjæle fra foreningen Historiske Planter arbejder målrettet med at bevare og formidle historiske planter fra Møn og Nyord. Haven er inddelt i tematiske bede, og her kan man gå på opdagelse blandt duftende lægeurter, blomster til bier og sommerfugle, og planter med gamle fortællinger i rødderne.

Til Frø PopUp kan du blandt andet finde:

  • 40 smukt sammensatte frøposer med historiske sorter
  • Frø i løs vægt fra over 150 forskellige plantearter fra haven
  • Specialblandinger af frø med fokus på bestøvere som bier og sommerfugle
  • Ca. 100 forskellige potteplanter – alt fra gamle lægeplanter til farveplanter og krydderurter

 

Arrangementet er en del af Middelalderhavens løbende arbejde med at sprede viden og glæde om planter og bæredygtig dyrkning. Her er plads til både samtaler, udveksling og inspiration – i en atmosfære af ro, historie og grøn passion.

Vil du være med som sælger?

Så tag dine egne frø og planter med, et bord, et prisskilt og MobilePay – og deltag med din egen bod.

Det kræver blot en kort tilmelding senest 3. maj til Lars J. Larsen via mail:  

larsjoernlarsen@gmail.com