Foredrag om biodiversitet i de danske farvande

Publiceret 03-05-2025

Hvordan får vi livet tilbage i de danske farvande? Det spørgsmål stillede professor Peter A. U. Stæhr fra Aarhus Universitet, da han gæstede Vand i Balance i Klintholm Havn med oplægget Biodiversitet i danske farvande.

Foredrag professor Peter A. U. Stæhr ved Aarhus Universitet

Vores kystnære havområder er under pres. Iltsvind, kollaps i fiskebestande, tab af havgræs og opblomstring af alger og vandmænd vidner om økosystemer i ubalance. Hvordan kan vi vende udviklingen og genoprette biodiversiteten i de danske kystvande?

Det spørgsmål stillede professor i marin biodiversitet Peter A. U. Stæhr fra Aarhus Universitet de mere end 100 tilhørere i salen, da han gæstede eventet Vand i Balance i Klintholm Havn lørdag den 26. april 2025. Og vi skal her kort gengive hovedpointerne fra et meget spændende foredrag!

Økosystemer under overfladen

Havet rummer en stor variation af økosystemer – et samspil af levesteder, fysiske forhold og levende organismer. Disse økosystemer formes af miljøfaktorer som bundtype, vanddybde, lysforhold, temperatur, salinitet og strøm og danner rammerne for, hvilke arter der kan trives hvor. Det er afgørende at forstå disse samspil, når vi arbejder for et sundt havmiljø.

Stenrev, ålegræsenge og muslingebanker er dermed vigtige brikker i havets kredsløb i det, de fungerer som levesteder, fødekamre og skjulesteder.

Biodiversitet – havets Supermand

Et rigt havmiljø med stor biologisk mangfoldighed – både af arter, genetisk variation og økosystemer – er et stærkt havmiljø. Stor biologisk mangfoldighed giver øget modstandskraft mod forandringer og større evne til selv at gendanne balancen efter forstyrrelser. Derfor er biodiversitet ikke blot et mål i sig selv, men en forudsætning for sundt havmiljø.

Peter A. U. Stæhr beskrev i sit oplæg biodiversitet som havets Supermand – hvor artsrig natur fremmer hurtig gendannelse og høj modstandskraft.

Hav i ubalance

Udviklingen i de danske kystvande viser tegn på alvorlig økologisk ubalance. Peter A. U. Stæhr viste foredraget undervandsbilleder, hvor tabet af ålegræs og stenrev er tydelige – områder, som tidligere har fungeret som vigtige levesteder, er i dag reduceret til undervandsørkener. Det betyder markante tab af livsrum og fødekilder for fisk og bunddyr.

Samtidig viser statistikker en klar stigning i hyppighed og udbredelse af iltsvind – en effekt af både stigende havtemperaturer og fortsat kvælstofudledning. Bundtrawl og andre fysiske forstyrrelser efterlader havbunden ødelagt og bidrager til faldende artstal i fiskebestandene – særligt for kystnære arter som torsk og fladfisk. Invasive arter som Sargassatang og Sortmundet kutling er i fremgang og presser de hjemmehørende arter.

Resultatet er, at vi ser et presset kystnært havmiljø i næsten hele Danmark.“Vi ser et system, der mister sin modstandskraft,” konstaterede Stæhr.

Presfaktorer - hvad truer havet?

  • Habitatødelæggelse: Bundtrawl og råstofindvinding (fx fjernelse af sten og grus fra havbunden) ødelægger levesteder
  • Eutrofiering: Gødningsstoffer fra landbrug og spildevand fører til algeopblomstring og iltsvind
  • Forurening fra miljøfremmede stoffer og plastik ophobes i fødekæden
  • Invasive arter fortrænger hjemmehørende arter
  • Overfiskeri skaber ubalance i fødekæden og kollaps i bestande
  • Klimaforandringer ændrer temperatur, iltindhold og havstrømme

Status for havets miljø

Uddrag fra oplæg af Peter A.U. Stæhr 26. april 2025.

Gør man noget?

Der er en voksende opmærksomhed og vilje til at vende udviklingen og sikre et sundere havmiljø – både lokalt, nationalt og internationalt. Indsatserne spænder bredt: fra lokale initiativer og borgerinddragelse til politiske beslutninger og store investeringer i naturgenopretning.

Nationalt har Danmark oprettet Havnaturfonden, som med en ramme på 500 millioner kroner skal støtte konkrete genopretningsprojekter i havet. Samtidig arbejder Den Grønne Trepart – regeringen, erhvervsliv og grønne organisationer – på at finde fælles løsninger for mere bæredygtighed til fordel også for havmiljøet. Lokalt viste vi med eventet Vand i Balance, at der er en stor interessen for havets tilstand og løsninger på udfordringerne. 

På europæisk plan har EU vedtaget Naturgenopretningsforordningen, der forpligter medlemslandene til at genoprette mindst 20 % af deres land- og havareal inden 2030. Et af de konkrete initiativer er projektet Supported by Nature, der understøtter naturbaserede løsninger og styrker samarbejdet mellem landene.

Eksempler på genopretning

Projekter med stenrev, muslingebanker og genetablering af ålegræs viser, at naturgenopretning virker – når det gøres rigtigt. Men erfaringerne viser også, at ikke alle projekter lykkes. Succes kræver klare mål, solid viden og langsigtet opfølgning.

Peter A. U. Stæhr præsenterede nogle konkrete projekter:

  • Blue Reef ved Læsø, hvor 86.000 tons sten blev lagt ud for at genskabe et stenrev. Efter få år vendte både tangskove, fisk og bunddyr tilbage.
  • Livø Stenrev, hvor resultaterne har været mere begrænsede – især på grund af strømforhold og lav rekruttering af arter.
  • Vordingborg Stenrev ud for Møns sydkyst - en del af Supported by Nature-projektet. er en foreløbig succes baseret på det store lokale engagement og vilje til samarbejde, hvor lokale foreninger bidrager med lokal viden i form af fx undervandsoptagelser af bundforholdende.

Sammenfatning fra Peter A. U. Stæhr

  1. Havnaturen er mangfoldig og fuld af oplevelser - NYD DET!
  2. Havnaturen er truet - VI SKAL PASSE PÅ NATUREN
  3. Vi ved meget og dog så lidt - I KAN BIDRAGE MED VIDEN
  4. Der blæser nye vinde - I KAN HJÆLPE